SILKEBORGMTB
-Motionscykelløb, når det er bedst
- Motionscykelløb, når det er bedst
SILKEBORGMTB
-Motionscykelløb, når det er bedst
SILKEBORGMTB
Du bruger en meget gammel browser. For en bedre oplevelse anbefaler vi at du bruger en nyere browsere.
Nyhed 17. marts 2017

SilkeborgMTB donerer 50.000 kr. til nye spor i Silkeborg-skovene

Silkeborg MTB donerer 50.000 kr. til nye spor i Silkeborg-skovene
– deltag også i vores auktion på QXL med fede sponsorgaver og støt op om projektet
SCRMotion, der er klubben, som arrangerer Silkeborg MTB, har doneret 50.000 kr. til Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug (SSSL) for at bakke op om opbygning af mountainbikespor i Søhøjlandet.
Sporene etableres i samarbejde med bl.a. Naturstyrelsen Søhøjlandet og Silkeborg Kommune i partnerskabet ”Søhøjlandet MTB” i den fælles vision om at skabe et sammenhængende netværk af mountainbikespor i Søhøjlandet.
Der er allerede nu etableret spor i Nordskoven og Vesterskoven, og ambitionen er skabe 100 km mountainbikespor i Søhøjlandet.
Silkeborg MTB’s sponsorer har givet en fantastisk opbakning til at rejse flere midler til sporarbejdet ved at stille en række gode sponsorgaver til rådighed.
Disse sponsorgaver sælges på www.qxl.dk og overskuddet ved salget går ubeskåret til Silkeborg Sti og Sporbyggerlaug, så her har du chancen for få noget godt grej og støtte en god sag.

Sponsorgaver for over 25.000 kr.
1 stk. Cannondale CZERO 29 ” hjulsæt fra Cannondale værdi 12.995 kr.
2 stk. gavekort MTB-ophold på Vejlsøhus værdi 2.000 kr.
1 stk. bike fitt fra Cyclesport Silkeborg værdi 2.000 kr.
2 stk. Mavic crossride hjelme fra Cyclesport Silkeborg værdi 1.798 kr.
2 par Scott MTB sko COMP BOA fra Cyclesport Silkeborg værdi 1.898 kr.
2 par TIME ATAC XC6 pedaler fra JT Velo værdi 1598 kr.
1 par TIME ATAC XC12 pedaler fra JT Velo værdi 2.198 kr.
1 par Oakley solbriller fra Bikeworld Silkeborg værdi 1.680 kr.

Auktionen starter fredag 17. marts kl. 8.00 og slutter onsdag d. 22. marts kl 20.00.
Du finder sponsorgaverne under brugernavn silkeborgMTB på QXL

Støt nye spor
Du kan også støtte sporarbejdet økonomisk ved at donere et beløb til SSSL via MobilePay på 608 708 13. Alle beløb – store som små – er meget velkomne.
Da sporarbejdet bliver udført af frivillig arbejdskraft, vil Silkeborg MTB opfordre alle til møde op til sporbyggedage og give en hånd med at etablere spor.
Det er både sjovt, hårdt, hyggeligt, og man får en fantastisk omgang skovfitness, samtidig med at man laver nogle fede spor.
Bagefter er det en umanerlig fed fornemmelse at køre på et spor, man selv været med til at lave.

Vær med:
Meld dig ind i SSSL på Facebook og følg med i udviklingen, sporene, debatten og meget
mere – måske får du ligefrem lyst til at være med til at bygge Danmarks fedeste netværk af mountainbikespor: https://www.facebook.com/groups/SSSL.dk
Vi håber, at du vil bakke op om vores initiativ til støtte for sporarbejdet, uanset om det er via auktionen på QXL, MobilePay eller på en sporbyggerdag i skoven.